mandag den 20. maj 2013

At skulle hjem....

Der er præcis én uge tilbage før jeg igen står på dansk jord. En uge af min amerikanske drøm. 7 dage, 168 uger og 604800 sekunder. Hold da op. Det kommer godt nok tæt på. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Det er som om at jeg er tom indeni. Jeg skal efterlade min familie og mine bedstevenner, for at komme hjem til min familie og mine bedstevenner. Jeg skal forlade en dagligdag, som jeg lige er blevet vandt til, for at komme hjem til en helt anden dagligdag. Jeg skal være indstillet på, at jeg ikke kommer hjem til den samme dagligdag, som jeg tog afsted fra. Jeg går ikke længere i folkeskole. Jeg skal starte gymnasium og det ''voksne liv''. Jeg skal være indstillet på, at jeg har ændret mig og lille Danmark måske ikke har. Ligemeget, hvad så ved jeg at jeg kommer hjem som en ny Victoria. Jeg er blevet meget mere selvstændig, moden og åben. Jeg tror det at være udveklingsstudent vil gavne mig resten af livet. Jeg har fundet ud af, hvem jeg virkelig er. Jeg har fundet nogle sider af mig selv, som jeg aldrig nogesinde havde troet ville være mig. I starten da jeg kom, havde jeg ikke andet i tankerne end at komme hjem. Idag elsker jeg det hele! Jeg kunne sagtens blive herovre, hvis ikke det var for savnet. Jeg vil sige, at ligenu i dette øjeblik, savner jeg ikke Danmark - men jeg tror dog kun at det er fordi, jeg ved at jeg snart vil være derhjemme igen. Jeg har gået rigtig meget igennem under hele mit år, som helt klart har efterladt ar på min krop. Men de ar har kun gjort mig stærkere. Når jeg kommer tilbage på dansk-jord kan jeg endelig, endelig endelig sige, at jeg klarede den. Jeg har lært, hvem mine rigtige veninder og venner er. Jeg har lært at det vigtigste du har er din familie - uden dem vil jeg aldrig nogensinde havde kommet så langt. De betyder alting for mig. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem, og inden det tage forbi endnu en storby. Dette år har kun givet mig stærkere sider, minder og en ekstra fantastisk familie. Jeg er så heldig. Jeg fortryder ingenting. Jeg har virkelig levet den amerikanske drøm. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar