mandag den 1. oktober 2012

NEWS;

Hej bloggen. Jeg ved godt at jeg ikke rigtig har blogget imens jeg har været her i USA. 
Jeg har haft det enormt skidt, og rigtig svært og jeg vil nu fortælle jer hele historien. 
Jeg håber ellers I har det rigtig godt, og I skal vide at jeg savner jer alle sammen enormt meget. 

3 første uger:
Da jeg ankom til min værtsfamilie Tirsdag den 11 September var det hele rigtig stressende. 
Familien hedder Harper til efternavn. De har 3 små børn. 1 lille pige på kun 1 år, dreng på 3 år og endnu en pige på 8 år. De danser hver evige eneste dag og spiser aftensmad hos bedsteforældrene, som bor ca. 30-35 minutter væk fra Arlington, hvor familien har hus. De lever - efter min mening - et meget stresset liv, fyldt med skrigende børn og mange hverdags konflikter. De er enormt søde, når de så endelig er nede på jorden. Jeg snakker ikke grimt om folk, og jeg har heller ikke tænkt mig at sidde og skrive alt muligt ondt omkring dem herinde på min blog. Jeg havde ikke eget værelse, seng eller privat tid. Sagen er at jeg ikke kunne klare familien. Jeg følte at jeg gik psykisk ned med stres. Jeg kunne ikke klare det længere. Jeg har 2 rigtige søde veninder som bor forenden af den familie. Vi havde snakket rigtig meget om private ting og de er enormt forstående. Jeg har også fortalt deres familie om sagen. Jeg ringede selvfølgelig også til mine forældre, min organisation og min områderepræsentant og fortalte om situationen. 

Nyheder:
Jeg bor nu sammen med tvillingerne. Tvillingernes navne er Erin og Jenna. De er 17 år gamle og går på samme skole som jeg selv. De har også en storesøster på 19 år, Meghan. De er enormt søde og vi er rigtig tætte allerede. De er som ægte søskende for mig allerede. Selvom jeg normalt har rigtig svært med at knytte mig til folk, har de her 3 piger virkelig virkelig virkelig været der for mig og hjulpet mig. Familien hedder Kaiser til efternavn. Moren og faren er i slutningen af 30'erne. De bor i et rigtig flot stort hus. Jeg har fået første etage for mig selv - med eget badeværelse. De spiser for det meste sundt - og der er rigtig renligt i deres hus. Jeg er så lykkelig! 

Savn:
Jeg savner stadigvæk min familie, venner/veninder og kæreste ekstremt. Jeg synes virkelig at det er hårdt. Alting minder mig det mindste om dem. Jeg håber at jeg får det bedre hos min nye dejlige familie. Men det er rigtig svært at skulle tilpasse sig i en ny familie - IGEN. 

Jeg vil snart ligge nogle billeder ind af huset. Dette var en lille udpate. Jeg har ikke haft lyst til at skrive dårlige ting om familien, og jeg ville ikke sige noget før ALTING var 100 % sikkert. Men jeg håber at dette hjalp lidt til alle de søde mennesker, som har spurgt efter indlæg. 

XOXO Victoria.


 Erin & mig
 Mig, Jenna og Erin
Mig og Jenna
Meghan, mig, Jenna og Erin.

- Jeg ved godt at billederne ikke er helt normale, men det viser bare hvor sjovt og dejligt vi allerede har det. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar